Laila Risdal Flyvholm

Her er min mindetale fra mindestunden den 1/6-2018: Første korintherbrev: Så bliver da tro, håb og kærlighed, disse tre. Men størst af dem er kærligheden. Tro. Vi møtes en kveld i København i sommeren 2009 efter masser av breve og telefoner. Du var så afslappet og vilte i dig selv og allerede her fik jeg indtrykket av en helt speciel kvinde som ikke fandes like på denne jord. Vi var rundt i København og nød TIVOLI, Dragør, Øresund og bare at tale sammen. Vi fandt ud av vi nød hinandens selskab og fik en spinkel tro på en fremtid – Sammen - Du og jeg. Året efter sagde du ja til at blive min da jeg spurte ligende på knæ under triumfbuen i Paris. Den lykkeligste dag i mit liv. Året efter blev vi gift i København og du var den fineste brud, så glade og lykkelige var vi. Vi troede på ekteskabet, samlivet og hinanden og aldrig en dag mistede vi den tro. Du havde en tro på at det gode også fantes på jorden og hjalp med at gjøre verden bedre, i Kongo, i Norge og Danmark men også i Arendal og her på Friggsvei. Du kunne så mye både praktisk, kreativt og interlektuelt. Vort hjem er fyldt med spændende bøger, kreative kort, perler, papirklip og vores fine ting fra hele verden. Men lykkeligst var du når huset var fyldt med familien. Du og jeg troede på der var et liv EFTER døden, et liv med Gud og med hinanden. Men vi troede også på et liv før døden, som vi måtte leve. Og vi har levet, leet og nydt. I hverdagen, med familerne og vener, når vi var bare oss 2 og på alle våres reiser. Vi sagde vi var livsnydere og verdens lykkeligste menesker. Og det var vi. Du var et fantastisk meneske, så fuld av liv, kunskab og venlighed. Vi havde den glæde at vi var sammen i troen på Gud, og jeg ved at du og jeg skal mødes igjen. Håb. Vi havde et håb om at kunne finde kærligheden sammen og om at leve sammen som kone og mand. Det er med stor taknemmelighed at se tilbage at det lykkes for os. Du havde et håp om at det ville gå familien godt og der er ingen grenser for hvad du ville gjøre for dem. Du levede for familien og var glad for hver gang vi var sammen med dem. Du havde et håp om at kunne hjælpe i verden, et håp om at kunne gjøre en posetiv forskel. Du kom i mål med dette og en stor del av dig var en lyst til at glæde andre. For ½ år siden blev du syk. I starten var det ikke alarmerende og vi håbede «det gik over». Senere håbede vi på «mange gode år» og endnu senere på «en god sommer sammen». Håbet holdt os oppe og gav oss mulighet for gode stunder med familien og vi 2 sammen. Kærlighet Det smukkeste i verden er kærlighet mellem 2 menesker. Kærligheden mellem oss blev hurtig skabt og jeg har elsket dig siden og ikke vært i tvivl om din kjærlighet en eneste gang. Jeg tror ikke kærlighet kan måles eller veies så det går ikke an at sige kærlighed mellem os er blevet støre for hver dag. Men jeg siger ikke for mye hvis jeg fortæller at vi var utrolig glade for hverandre, og at hver en dag med du var en god dag. Der er så mange gode minder fra disse 9 år og intet ville jeg lave om hvis jeg kunne. Nogen av første dage i København gik vi lidt rundt i smug med hinanden i hænderne og mærkede en lille spirende kærlighed. Vi blev så glade i hinanden og det holdt sig til vi de siste dage på sygehuset hvor jeg satte min seng ind til din og vi igjen lå med hinanen i henderne. Tak Laila. Tak for du var du. Tak for din hjælp. Tak for din kærlighed. Det er frygtelig at skulle sige farvel men jeg lever i troen på vi mødes igjen. I mit hjerte vil du altid bo. Vi ses. Men størst er kærligheden. Din Jens

Takk for ditt vennlige smil og din imøtekommenhet, gode kollega.

Takk for gode minner; godt samarbeid og støtte knyttet til utvikling av dokumentasjonsforvaltning i universitets og høyskolesektoren. Mvh Elin, UNINETT/Unit